Supervision i København med Thea Mikkelsen
For danske psykologer, der ønsker psykologisk praksisuddannelse
NB! Dansk Psykologforening udarbejder i øjeblikket kriterierne til den nye psykologiske praksisuddannelse. Når disse ligger fast, vil supervisionsgruppens ramme tilrettelægges herefter. Indtil videre er det meldt ud, at vi skal fortsætte som hidtil.
Mine supervisionsgrupper henvender sig til færdiguddannede psykologer, der ønsker at arbejde indenfor et arbejds- og organisationspsykologisk område, og gerne vil være bedre til at kombinere en psykologisk forståelse for individet og gruppen med en opmærksomhed på det arbejdsmæssige felt, klienter skal kunne udvikle sig selv og deres arbejde indenfor.
Forløbet er systemisk og psykoanalytisk funderet. Der er ikke behov for forhåndskendskab til systemteori eller psykoanalyse eller, hvordan psykoanalyse kan bruges i en organisatorisk kontekst.
Supervisionsgruppe
60 timers gruppesupervision
3 timers individuel supervision
Februar til september 2026
Skriv for info
Temaer:
Som arbejds- og organisationspsykolog arbejder man med relationer mellem mennesker, relationer mellem mennesker og deres opgaver og relationer mellem organisationer og deres omverden.
Når man gør det, står man ofte i situationer, hvor man må træffe unikke beslutninger om, hvad der er det rette at gøre.
I denne supervisionsgruppe ser vi på de udfordringer, som deltagerne står i og træner måder at reflektere fagligt og etisk samt beslutte hvilke interventioner, der vil være de rette i situationen.
Situationer, hvor psykologen hjælpes af supervision kan være:
- konkrete sager og opgaver, hvor nye spørgsmål melder sig
- samarbejdssituationer, hvor forandringer spiller ind
- oplevelse af behovet for at sætte grænser eller åbne nye samtaleområder i forhold til opgaver og klienter
- situationer, der får én til at genoverveje sin egen rolle
- arbejdsforhold, der påvirker trivsel - egen og andres
Supervisionsgruppen arbejder med de emner, der optager gruppen, men vil adressere følgende niveauer:
Rollen som psykolog indenfor en arbejdsmæssig ramme
Det professionelle fokus
Gruppedynamikker
Organisationer og strukturelle forhold
Egen relation til rollen som psykolog
Teoretisk vil rammen være udviklet på baggrund af min træning og teoretiske arbejde med systemtænkning, gruppedynamik og psykoanalyse, hvor jeg vil bidrage med korte oplæg.
Praktisk vil der være fokus på, at hver enkelt medlem af supervisionsgruppen får mulighed for at udvikle sin egen tænkning og refleksion over egen praksis.
Metodisk vil vi benytte forskellige modeller til gruppe refleksioner, der tilføjer nye dimensioner til det reflekterende team .
De individuelle supervisionssamtaler vil fokusere på udviklingen af egen professionelle identitet.
Praktisk
Kurset finder sted i indre København - den præcise adresse fås ved oprettelse af gruppen.
Vi mødes kl 8.30 - 16.30 følgende dage:
2. marts 2026
26. og 27. marts 2026
13. april 2026
19. og 20. maj 2026
31. august og 1. september 2026
De individuelle samtaler aftales individuelt men ligger inden første mødegang, midt i forløbet og efter sidste mødegang.
Thea Mikkelsen:
I min supervision trækker jeg på min egen erfaring som psykolog indenfor en professionel ramme siden 2007. I denne periode har jeg både arbejdet med individuelle forløb, grupper, organisationer og parforløb for lederpar, med undervisning og skrivning af fagbøger
Desuden vil min erfaring fra undervisning i Social Psykologi og Kreativitetens Psykologi på Institut for Psykologi på Københavns Universitet og fra min stilling på Master i Organisationspsykologi på RUC spille ind.
Teoretisk arbejder jeg fortiden på et ph.d. projekt, hvor jeg bruger moderne psykoanalyse til bedre at forstå nogle af de dilemmaer mennesker står i i professionelle roller i dag. Erfaringer og opdateret viden herfra vil også spille ind ligesom min psykoanalytiske uddannelse gennem Dansk Psykoanalytisk Selskab.
Det formelle
Tid: I alt 8 dage kl. 8.30-16.30 svarende til 60 timer.
Omregnet svarer det til 40 eksterne supervisionstimer.
Gruppestørrelse: 3-5 deltagere
Såfremt Dansk Psykologforening ændrer på kravene til den eksterne supervision til den psykologiske praksisuddannelse, vil forløbet tilrettelægges herefter.
Gruppen lukkes ved fem deltagere.
Pris: 28.800 kr. ex. moms og inkl. forplejning. For ikke-momsregistrerede deltagere, der skal betale kursusafgiften selv: kr. 28.800. Ved deltagelse af 2 eller flere personer fra samme arbejdsplads gives 10 % rabat.
Supervisor: Thea Mikkelsen Cand.psych.aut.